Gå til hovedindhold
Forside - udvikling og test - MRL AMU

Sags- og Dokumentindeks: Compliance Test

Gennemførsel af en compliance test, er et vilkår for adgang til Fælleskommunalt Sags- og Dokumentindeks i produktion.

Et KOMBIT-compliance testforløb sigter primært på, at kilder har den rigtige forretningsmæssige forståelse af data i indekserne, og dermed sikrer korrekt synkronisering af data. Leverandører af kildesystemer, som synkroniserer data til indekset, kan bruge compliance testforløbet til at demonstrere overfor deres kunder, at de overholder forretningsregler og andre funktionelle såvel som nonfunktionelle krav.

Leverandører af kildesystemer kan efter succesfuld gennemførelse af compliance testforløbet angive i oplysnings- og salgsmateriale i hvilket omfang de understøtter Fælleskommunalt Sags- og Dokumentindeks. Kommuner og andre offentlige myndigheder kan derved nemmere træffe beslutning om en eventuel anskaffelse, hvor der er behov for integration til Fælleskommunalt Sags- og Dokumentindeks.

Testen udføres af leverandøren af kildesystemet i samarbejde med kunden (typisk en myndighed eller KOMBIT). Testen afsluttes med testrapport, der godkendes af kunden. Baggrund og forudsætning for compliancetesten er beskrevet her og en skabelon til testrapport for compliancetesten kan findes her.