Gå til hovedindhold
Topbillede - pengesedler
Nyhed

Bliv klogere på Økonomi i Rammearkitekturen (ØiR)

ØiR indtager en central plads i den fælleskommunale infrastruktur. Integrationerne under ØiR skal blandt andet styrke kommunikationen mellem kommunernes fagsystemer og økonomisystemer.

Økonomi i Rammearkitekturen pilotafprøves i skrivende stund, hvor pilotkommunerne sætter ØiR-integrationerne på prøve i de fælleskommunale løsninger 'Ydelsesrefusion' (YR), 'Kommunernes Sygedagpengesy­stem' (KSD) og snart også 'Kommuner­nes Ydelsessystem' (KY).

Pilotkommunerne på KSD var de første til at tage ØiR-integrationerne i brug ultimo november 2019, og kan nu bogføre, stille fordringer og udbetale sygedagpenge med ØiR. Et stort skridt for infrastrukturen og for ØiR - men hvad er ØiR egentlig for en størrelse, og hvad er gevinsterne?

KOMBIT har udarbejdet en folder, hvori tre kommuner kommer retter blikket mod ØiR, og hvilke gevinster de har forventninger om i netop deres kommune.

Folderen henvender sig primært til økonomiområdet, men giver også gode generelle indsigter i, hvad ØiR kan og skal, og hvordan kommunerne forholder sig til infrastrukturens økonomiske integrationer.

Du kan finde folderen her: Informationsfolder om ØiR

 

Nyhedsoversigt