Kontakt og support
Her kan du se, hvem du skal kontakte vedrørende support af den fælleskommunale infrastruktur
I hovedreglen er det leverandøren, der har udviklet løsningen, der håndterer support på løsningerne, da det er dem, der kender løsningen bedst. Leverandøren driver Servicedesk, håndterer fejl, informerer brugere og forfølger fejl bagud hos leverandører. KOMBIT overvåger leverandørernes processer, håndterer konflikter mellem leverandører og håndterer klager fra kommuner.
Når din løsning bruger den fælleskommunale infrastruktur, bliver du også en del af kædeansvaret. Kædeansvaret er vores metode til at sikre hurtig, effektiv og overskuelig problemløsning i et stort netværk af systemer og løsninger, som hænger sammen og interagerer med hinanden på en lang række måder.
Hvis du står i en fastlåst situation og har brug for assistance til at komme videre med en sag hos leverandørens Servicedesk, kan du kontakte KOMBIT på FKI@kombit.dk.