Gå til hovedindhold
Farvet facadebygning

Den fælleskommunale it-infrastruktur

Et stærkt og sikkert fundament i kommunernes hverdag.

Forestil dig kommunernes it-landskab som et landsdækkende motorvejsnet: I stedet for at hver kommune bygger sine egne små veje mellem hvert system, deler vi ét stærkt, standardiseret vejnet, der binder tingene sammen. Det er essensen af den fælleskommunale it-infrastruktur. Den er bygget til at sikre, at data kan bevæge sig frit, sikkert og pålideligt – uanset om det handler om at opdatere borgernes adresse, tildele medarbejdere adgang til de rette oplysninger, eller give sagsbehandlere mulighed for at se borgerens sager på tværs af forvaltninger.

Infrastrukturen er kommunernes fælles digitale fundament. Den er designet til at være robust over for forandringer og til at understøtte både nuværende og fremtidige behov. Den skaber tryghed ved at sikre høj datasikkerhed, ensartede standarder og genanvendelige integrationer. 

Værdi for kommunerne

For kommunerne betyder infrastrukturen mindre friktion og mere tempo i udviklingen. Når nye digitale løsninger skal tages i brug, kan de kobles direkte på det eksisterende fundament, i stedet for at bygge dyre og skræddersyede integrationer fra bunden. Det betyder fx, at en ny digital ansøgningsløsning til dagtilbud automatisk kan trække data om barnets CPR og samtidig sikre, at sagsbehandlere kun har adgang til at se de informationer, der er nødvendige for at behandle sagen.

På ældreområdet kan kommunale medarbejdere få besked når en borger udskrives fra hospitalet. Det betyder blandt andet, at medarbejdere kan starte hjemmehjælp og øvrige serviceydelser op igen.

Resultatet er kortere sagsbehandlingstid, færre fejl og en oplevelse for borgerne af, at kommunen hænger sammen som én organisation.

Værdi for leverandørerne

For kommunale it-leverandører er infrastrukturen nøglen til at skabe værdi for mange kommuner på én gang. En leverandør, der udvikler en ny digital løsning til fx aktivitetsplanlægning på børne- og ungeområdet, kan tilslutte løsningen til infrastrukturen – og derefter gøre løsningen tilgængelig for alle kommuner uden at skulle gentage integrationsarbejdet for hver enkelt.

Det betyder, at leverandørerne kan bruge deres ressourcer på at udvikle funktionalitet, brugervenlighed og nye features til deres løsninger – frem for at vedligeholde et hav af forskellige integrationer. Det skaber et mere åbent, konkurrencepræget marked, hvor også mindre leverandører kan komme ind med innovative produkter.

Når infrastrukturen håndterer “grundarbejdet”, kan leverandørerne i højere grad fokusere på deres kernekompetence og forretning og dermed skabe løsninger, der leverer konkret værdi i borgernes og medarbejdernes hverdag.

I forbindelse med udbud af store tværkommunale fagløsninger, traf man strategisk beslutning om at etablere en tværgående og understøttende digital infrastruktur.

Den fælleskommunale infrastruktur er oprindeligt etableret til at understøtte store fælleskommunale løsninger såsom Sags- og Partsoverblik (SAPA), Kommunernes Ydelsessystem (KY), Ydelsesrefusion (YR), Kommunernes Pensionssystem med flere.

Etableringen skete dels ud fra en målsætning om at sikre, at alle de nye store systemer kunne interagere og kommunikere på tværs ud fra logikker, som er defineret i den fællesoffentlige rammearkitektur, og dels for at udvikle centrale komponenter til at understøtte tværgående behov.

På denne måde har man kunnet spare leverandørerne af førnævnte fagsystemer for at udvikle hver deres løsning til sikkerhed, brugerstyring, hændelser og filtransport.

Kommunerne betaler til KOMBIT for at indkøbe, udvikle og forvalte den fælleskommunale it-infrastruktur. Med deres betaling til KOMBIT kan kommunernes leverandører frit tilgå og anvende den fælleskommunale it-infrastruktur. 

Kommunernes betaling for den fælleskommunale infrastruktur er udgjort af to dele:

  • Infrastrukturprisen del 1: Betaling for omkostningerne til etablering af infrastrukturen på 25 kr. pr. borger - denne del er med knækrabat.
  • Infrastrukturprisen del 2: Betaling på 5 kr. per borger - denne del er uden knækrabat.

Infrastrukturprisen del 1

Kommunerne betaler en fast pris på 25 kr. pr. borger pr. år – dog kun 50 % af prisen for hver borger ud over et indbyggertal på 150.000 (en knækrabat). 

Prisen dækker de omkostninger, som er direkte relateret til den tekniske understøttelse og ibrugtagning af infrastrukturen for de monopolbrudsløsninger som KOMBIT har indkøbt og sætter i drift på vegne af alle landets kommuner. 

Infrastrukturprisen del 2

Infrastrukturprisen del 2 dækker omkostninger til drift og vedligehold af services, dataforbrug/kapacitet, support, administration samt udviklingsaktiviteter efter kommunernes prioritering.

Prisen er fastlagt til 5 kr. per borger og er uden knækrabat.

Undtaget fra infrastrukturprisen del 2 er SF6004 CPR service, der afregnes pr. kald, da den modsat Serviceplatformens øvrige CPR-integrationer tilgår data direkte i CPR-registret. Udgiften hertil afregnes derfor også særskilt med hver enkelt kommune, der anvender SF6004.

Afledte omkostninger

Udover den faste betaling, kan der være nogle afledte omkostninger, når en kommunes systemer kobles på infrastrukturen. Opsætningen af konkrete løsninger kan kalde på, at der tilkøbes supportydelser fra leverandørerne af den fælleskommunale infrastruktur. 

Omkostninger forbundet med eventuelle tilkøb af supportydelser o.l. er ikke en del af kommunernes betaling for den fælleskommunale infrastruktur, og vil derfor være en udgift, som kommunens leverandør potentielt vil viderefakturere til kommunen eller indregne i prisen for leverandørens samlede opsætningsarbejde.

Andre myndigheder, herunder regioner og styrelser, har også mulighed for at anvende den fælleskommunale infrastruktur, hvis det sker i sammenhæng med en kommunal værdiskabelse.

Som anden myndighed afregnes du pr. datatræk (pr. kald. pr. service). Prisen pr. datatræk er 0,008 kr. Udover prisen pr. datatræk, betaler du også en årlig afgift på 10.000 kr. pr. år.

Den fælleskommunale rammearkitektur danner rammen og visionen om kommunernes digitalisering. Sagt med KL’s ord, er rammearkitekturen den spillebane og de spilleregler, der gælder, når kommunale it-leverandører skal levere løsninger til kommunerne.

Den fælleskommunale infrastruktur er realiseringen af rammearkitekturens vision og standarder - og bygger derfor også på visioner om sammenhæng, genbrug, tilgængelighed for flere leverandører, værdiskabende data og sikkerhed.