Privatlivspolitik
KOMBIT står bag Digitaliseringskataloget. Det er derfor også os, der behandler eventuelle oplysninger om dig, som måtte blive samlet ind i Digitaliseringskataloget. Læs mere om principperne for, hvordan vi behandler dine persondata.
I EU og Danmark er der regler for behandling af personoplysninger. Reglerne findes i EU databeskyttelsesforordning 2016/679 af 27. april 2016, som trådte i kraft den 25. maj 2018, og den danske databeskyttelseslov nr. 502, som trådte i kraft den 23. maj 2018.
Formålet med denne privatlivspolitik er at informere om principper og overordnede rammer for, hvordan KOMBIT behandler personoplysninger.
Privatlivspolitikken finder anvendelse på alle områder, hvor KOMBIT behandler personoplysninger, og politikken sætter dermed rammerne for, hvordan KOMBIT behandler personoplysninger om medarbejdere, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre.
Principper for behandling af personoplysninger
Når KOMBIT behandler personoplysninger sikrer KOMBIT, at behandlingen sker i overensstemmelse med grundprincipperne for behandling af personoplysninger.
-
Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed
KOMBIT behandler kun personoplysninger til lovlige, rimelige og legitime formål.
KOMBIT sikrer, at behandlingen er lovlig og det betyder, at KOMBIT sikrer, at der foreligger et lovligt grundlag for behandlingen, inden KOMBIT foretager den.
Endvidere sikrer KOMBIT, at behandlingen overholder de gældende regler, der følger af Databeskyttelsesforordningen, Databeskyttelsesloven og øvrige relevante love.
KOMBIT sikrer sig, at behandlingen er rimelig. I KOMBIT behandles derfor kun personoplysninger, hvis behandlingens formål med rimelighed ikke kan opfyldes på anden måde. Det vil sige, at KOMBIT ikke indhenter og behandler personoplysninger, som ikke er relevante for udførelsen af KOMBITs opgaver, og dermed opfyldelsen af behandlingens formål.
KOMBIT sikrer, at behandlingen er gennemsigtig. KOMBIT sikrer dermed, at den registrerede får oplysning om, at vedkommendes personoplysninger behandles, samt omfanget heraf (oplysningspligten). Når KOMBIT behandler personoplysninger på en åben og oplyst måde, sikrer KOMBIT dermed gennemsigtighed i behandlingen.
-
Formål
I KOMBIT indsamler og behandler KOMBIT kun personoplysninger til specifikt definerede og angivne formål. Hvis personoplysningerne indsamles til flere formål, sikrer KOMBIT, at alle formålene for behandlingen er defineret og angivet, så dette står klart for den registrerede.
Hvis KOMBIT behandler personoplysningerne til andre og nye formål, end der oprindeligt var tiltænkt, sikres det, at disse formål ikke er uforenelige med det eller de formål, der er oplyst ved indsamlingen.
-
Dataminimering
KOMBIT indsamler, opbevarer og behandler kun personoplysninger, der er nødvendige for opfyldelsen af det eller de angivne formål for behandlingen. KOMBIT sørger derfor for at minimere indsamlingen og behandlingen af personoplysninger til det, der er absolut nødvendigt.
-
Opbevaringsbegrænsning
KOMBIT opbevarer ikke personoplysningerne i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen. Når personoplysningerne ikke længere er nødvendige, sikrer KOMBIT, at de enten slettes eller at der træffes andre tekniske og organisatoriske foranstaltninger som fx anonymisering, således at den registrerede ikke længere kan identificeres ud fra oplysningerne.
-
Rigtighed
KOMBIT sikrer, at de personoplysninger, der bliver behandlet, er korrekte og opdaterede. Hvis personoplysninger er urigtige eller mangelfulde i forhold til de formål, hvortil de behandles, sørger KOMBIT for at rette, opdatere eller slette disse.
-
Integritet og fortrolighed
KOMBIT sikrer, at der er etableret en tilstrækkelig sikkerhed for behandlingen af personoplysninger.
Dette sikrer KOMBIT ved at have etableret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger (også kaldet sikkerhedskontroller) således, at uautoriseret eller ulovlig behandling ikke kan finde sted. Der må derfor ikke behandles personoplysninger, uden det først er sikret, at der er tilstrækkelig sikkerhed til stede ved behandlingen.
Dine rettigheder
Du har efter Databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til KOMBITs behandling af oplysninger om dig.
Du har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, KOMBIT behandler om dig, ligesom du har ret til at anmode om at få rettet urigtige oplysninger om dig og i særlige tilfælde ret til at få slettet oplysninger om dig.
Herudover har du i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger.
Endelig har du ret til at anmode KOMBIT om at modtage dine oplysninger i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
Du kan i øvrigt læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
I KOMBIT behandler vi dine personoplysninger på en åben og oplyst måde. Det betyder, at vi oplyser dig om, at vi behandler dine personoplysninger, så du har mulighed for at gøre sine rettigheder gældende.
Cookies
Digitaliseringskataloget bruger som udgangspunkt cookies – hvis du vel at mærke tillader det. Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af sitet. Du har dog altid mulighed for at fravælge cookies eller slette cookies, der allerede er lagret. Se vejledning og læs mere her.
Du kan læse mere om brugen af cookies i vores cookiepolitik.
Nyhedsbreve
Når du tilmelder dig nyhedsbreve og/eller notifikationer, bliver du bedt om at angive din e-mail adresse. Vi bruger udelukkende denne information til at sende dig de informationer, som du har tilmeldt dig. Du kan altid afmelde mailinglisterne igen. Dette kan gøres i hver eneste mail du modtager, hvor der er link til såvel "Afmeld ...(den aktuelle liste du har modtaget mail fra)" og "Administrer abonnementer", hvor du kan få overblik over- og vælge at afmelde dig de forskellige lister du måtte have valgt at tilmelde dig tidligere.
KOMBIT bruger PeytzMail til at udsende mails fra Digitaliseringskataloget. Når du tilmelder dig nyheder fra Digitaliseringskataloget accepterer du derfor samtidig, at din mail-adresse og dine aktiviteter i modtagne mails (åbninger og klik) behandles i PeytzMail. Du kan læse om håndtering af GDPR i PeytzMail her.
Bestilling af supportydelser
Når du bestiller en supportydelse via Digitaliseringskataloget, bliver du bedt om at angive dine kontaktoplysninger. Vi bruger udelukkende denne information til kommunikation vedr. bestillingen og fakturering.
Hvis supportydelsen skal leveres af en af leverandørerne af den fælleskommunale infrastruktur, videresender KOMBIT din bestilling med tilhørende kontaktoplysninger til pågældende leverandør.
Leverandørerne af den fælleskommunale infrastruktur behandler kontaktoplysninger indsamlet i forbindelse med bestilling og levering af supportydelser i henhold til egen privatlivspolitik.
Databeskyttelsesrådgiver (DPO)
KOMBIT har en databeskyttelsesrådgiver (DPO).
Hvis du har spørgsmål til KOMBITs privatlivspolitik eller spørgsmål om dine rettigheder og KOMBITs håndtering af dine personoplysninger, kan du kontakte KOMBITs DPO (Databeskyttelsesrådgiver) via e-mail DPO-post@kombit.dk.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, KOMBIT behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Ændring af denne privatlivspolitik
Digitaliseringskatalogets privatlivspolitik bliver løbende ændret, når det er nødvendigt. Du kan altid se, hvornår politikken sidst er blevet opdateret nedenfor.
Senest opdateret: 26.09.2024