Gå til hovedindhold
Nøgle i lås
Nyhed

Kom godt i gang med ’Fælleskommunal Adgangsstyring for brugere’

KOMBIT lancerer nyt vejledningsmateriale, som henvender sig til kommunale leverandører, der skal i gang med at bygge den tekniske integration til Adgangsstyring for brugere.

Er du leverandør til kommunerne, og har du planer om at tilbyde single-sign-on til dine kunder? Så er der godt nyt, og god hjælp at hente, når du skal i gang med integrere dit fagsystem til Fælleskommunal Adgangsstyring for brugere.

Kort om Fælleskommunal Adgangsstyring for brugere

Adgangsstyring for brugere gør det muligt for kommunerne at konsolidere deres adgangsstyring i én løsning, som de selv har kontrol over. For leverandører af brugervendte systemer betyder det, at der ikke skal laves brugerstyring. I stedet skal leverandøren blot håndhæve nogle definerede brugersystemroller i selve fagløsningen. Med Adgangsstyring for brugere er det muligt for myndighederne at implementere single-sign-on til alle deres løsninger, til gavn for slutbrugeren.

Adgangsstyring for brugere – sådan implementerer du single-sign-on

Vejledningen giver et overblik over de aktiviteter, der skal til for, at du som leverandør kan implementere Adgangsstyring for brugere succesfuldt. Overblikket kan du bruge til at opnå en bedre planlægning og forståelse af opgavens omfang og de nødvendige trin i implementeringen – både for dig som it-leverandør, men også set fra myndighedens vinkel, som bruger af dit it-system. Læs den her.

Kom godt i gang med at tilslutte dit brugervendte system

Trin-for-trin guiden giver et praktisk eksempel på, hvordan opgaverne skal udføres, når du tilslutter dit fagsystem til Adgangsstyring for brugere. Med afsæt i en eksempelkode får du et helt konkret eksempel på, hvordan du som leverandør implementerer koden og tester din tilslutning. Læs den her.

Vi håber, at I med de nye vejledninger, kommer godt fra start. Vi modtager meget gerne jeres feedback på materialet. Send den til kdi@kombit.dk.

'Kom godt i gang'-vejledninger

Skal du integrere med den fælleskommunale infrastruktur for første gang? I vores nye serie 'Kom godt i gang', har vi udarbejdet en række trin-for-trin vejledninger, som du kan bruge, når du skal i gang med at anvende infrastrukturen.

 

Nyhedsoversigt