Gå til hovedindhold
Netværksstik
Nyhed

Kommende udskiftning af certifikater i infrastrukturen

I juni 2022 udskiftes certifikater for både Støttesystemerne og Serviceplatformen. Det kan være relevant for dig, som anvender infrastrukturen.

De certifikater, der skiftes, er funktionscertifikaterne for Fælleskommunal Beskedfordeler, Klassifikationssystem, Organisationssystem, Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks, samt HTTPS-certifikatet for Serviceplatformen.

Certifikaterne udskiftes i to servicevinduer:

De nye certifikater kan hentes på denne side.

Skal du gøre noget i forbindelse med udskiftningen?

Det er ikke nødvendigvis alle anvendere af infrastrukturen, der skal foretage sig noget i forbindelse med udskiftningen af certifikaterne, da den lokale implementering af trust kan være forskellig.

Nedenfor kan du læse mere om, hvilke anvendere, der skal være opmærksomme på udskiftningen af henholdsvis funktionscertifikaterne og HTTPS-certifikatet.

Funktionscertifikaterne (Støttesystemerne)
Alle brugervendte systemer, som anvender Beskedfordeler, Klassifikationssystem, Organisationssystem, Sags- og Dokumentindeks og/eller Ydelsesindeks i Produktionsmiljø, skal udskifte de respektive funktionscertifikater for fortsat at have adgang.

Det skal meget gerne gøres samtidig med eller umiddelbart efter servicevinduet 21. juni, da tilgang ellers vil fejle.

HTTPS-certifikatet (Serviceplatformen)
HTTPS-certifikater kaldes også SSL-certifikater, selvom dette faktisk er den gamle protokol, der er udfaset og erstattet af TLS. Den gamle betegnelse benyttes stadig, da den er meget udbredt.

Certifikatet (*.serviceplatformen.dk) benyttes af alle HTTP-tjenester, der udstilles på domænet serviceplatformen.dk - herunder web-services udstillet på Produktionsmiljø og Eksternt testmiljø.

Anvendere skal derfor have etableret tillid til HTTPS-certifikatet. Oftest er det tilstrækkeligt at have etableret tillid til Root CA, i visse tilfælde også Intermediate CA. Root CA til det nye HTTPS-certifikat er uændret i forhold til det nuværende certifikat.

Læs mere om anvendelse af certifikater i infrastrukturen

Du kan finde mere information om hvilke certifikater, der anvendes i den fælleskommunale infrastruktur, og hvad de bruges til, på siden om certifikater. Vi har netop udvidet siden med mere information om bl.a. TLS og signering af payloads. 

 

Nyhedsoversigt