Gå til hovedindhold
Pengesedler og mønter
Nyhed

Ny funktionalitet på vej til infrastrukturens debitorintegrationer

I maj og juni 2023 udvides den fælleskommunale infrastrukturs debitorintegrationer med ny funktionalitet i form af opgraderede services, en helt ny service, samt en ny integration.

I de kommende releases til Serviceplatformen, der er planlagt til idriftsættelse i maj og juni 2023, introducerer KOMBIT en række nye forbedringer og ændringer til den fælleskommunale infrastrukturs debitorintegrationer.

Indholdet i opdateringerne omfatter blandt andet flere muligheder for håndtering af fordringer fra kommunale fagområder herunder understøttelsen af lånerenter.

Der er tale om opdateringer til alle de eksisterende integrationer, men også tilføjelsen af en ny integration. Antallet af integrationer, der udgør debitorområdet i den fælleskommunale infrastruktur, går dermed fra tre til fire.

Hvad indeholder de nye opdateringer?

I figuren herunder kan du danne dig et overblik over, hvilke integrationer og tilhørende services, der er omfattet af opdateringerne. De berørte elementer er markeret med en stiplet orange linje. Læs mere om indholdet af de kommende opdateringer ved at bladre i slideren (Du kan forstørre slideren ved at klikke på det lille skærmikon i øverste højre hjørne. Ikonet dukker op, når du placerer musen henover slideren).


Opmærksomhedspunkt vedrørende SF1590_B_01

Det forventes at ERP-leverandørerne gradvist vil indfase den nye version af servicen "OpretDebitorkontoRegistrering" - dette varierer per ERP-system og per kommune. Det betyder, at selv hvis anvendersystemet er opgraderet til at benytte version 3.0, så er der chance for, at modtagersystemet endnu ikke har opgraderet til den nye version. Derfor kan anvendere af den nye version af servicen opleve, at der kommer afvisninger fra servicen om, at de nye datastrukturer ikke er understøttet hos modtageren. Der kan også komme advarsler om, at visse datastrukturer er fjernet inden oversendelsen.

Der er desuden ikke et obligatorisk krav om at ERP-leverandørerne understøtter alle faciliteter i den nye serviceversion. Der er udarbejdet specifikke selvangivelser fra de enkelte ERP-leverandører for dette.  

Du kan læse mere om ovenstående i dokumentationen, så snart den nye service er tilgængelig i Digitaliseringskataloget. KOMBIT anbefaler, at de enkelte anvendersystemer orienterer sig med de respektive debitorområder i relevante kommuner om hvornår de enkelte ERP-systemer overgår til version 3.0.

Hold dig opdateret

KOMBIT udsender notifikationer når de nye services og integrationer er idriftsat og det er muligt at tegne serviceaftaler på dem i Fælleskommunalt Administrationsmodul.

Hvis du ikke i forvejen abonnerer på nyheder om den fælleskommunale infrastrukturs debitorintegrationer, så kan du gøre det på siden her, hvor du kan tilmelde dig flere nyhedslister ad gangen.
 

Nyhedsoversigt