Gå til hovedindhold
Hængelås-tast på tastatur
Nyhed

Ny videovejledning til dig, der skal tilslutte dit brugervendte system

Digitaliseringskataloget har netop fået sit første video-supplement til ‘Kom godt i gang’-vejledningerne. Første skud på stammen omhandler Fælleskommunal adgangsstyring for brugere.

I vores vejledningsserie ‘Kom godt i gang’, har vi indtil nu holdt os til det skrevne ord – med supplerende skærmbilleder.

Nu er vi til gengæld klar til at udvide vores vejlednings-katalog til også at omfatte vejledning på video. Den første video-vejledning omhandler ‘Fælleskommunal adgangsstyring for brugere’.

Sådan tilslutter du et brugervendt system

For overhovedet at komme i gang med at bruge infrastrukturen, skal systemerne først oprettes, tilsluttes og have åbnet op for, at brugerne kan komme på.

Vi har derfor også prioriteret at starte, det der forhåbentlig kan blive til en serie af vejledningsvideoer, med en video om tilslutning af dit system til infrastrukturen og den opsætning, det indebærer.

Her finder du videoerne

Du kan finde den aktuelle video og fremtidige videovejledninger på deres respektive informationssider.

Aktuelt er det “Adgangsstyring for brugere”.

Ligesom vi vil samle de videovejledninger, vi på sigt får udarbejdet på siden for ‘Kom godt i gang’-vejledninger.

Har du ønsker til en konkret arbejdsgang, som du synes, vi burde demonstrere på video, er du velkommen til at kontakte os her.

Kontakt FKI
Fælleskommunal Infrastruktur, KOMBIT
Nyhedsoversigt