Gå til hovedindhold
Mennesker i plenum
Nyhed

Sæt kryds i kalenderen til Kommunernes Data- og Infrastrukturdag 2023

Den 1. juni 2023 byder KOMBIT atter en gang kommuner og kommunale it-leverandører velkommen til Kommunernes Data- og Infrastrukturdag.

KOMBIT afholder traditionen tro også Kommunernes Data- og Infrastruktur i 2023. Datoen er fastsat til den 1. juni (vi krydser fingre for, at der ikke udskrives valg igen på datoen) og arrangementet bliver som i 2022 afholdt hos Messe C i Fredericia.

Hvad er Kommunernes Data- og Infrastrukturdag?

Til Kommunernes Data- og Infrastruktur retter vi spotlyset mod den fælleskommunale infrastruktur.

Vi har fokus på kommunernes og leverandørernes anvendelse af infrastrukturen og hvordan den konkret skaber værdi – og hvordan den kan skabe endnu mere værdi.

Arrangementet er et heldagsarrangement inkl. forplejning, hvor du har mulighed for at høre spændende oplæg, deltage i dedikerede workshops og netværke med kommunale kollegaer, kommunale it-leverandører og KOMBIT.

Hvorfor skal jeg deltage?

Som kommune skal du deltage på dagen fordi:

  • Du bliver klogere på, hvad der sker i forhold til forvaltningen og videreudviklingen af den fælleskommunale infrastruktur.
  • Du styrker dit grundlag for at arbejde med den fælleskommunale infrastruktur fx i din rolle som infrastrukturansvarlig.
  • Du indgår i en tæt dialog med KOMBIT, andre kommuner og kommunale it-leverandører om anvendelsen og potentialet af den fælleskommunale infrastruktur

Som kommunal it-leverandør skal du deltage på dagen fordi:

  • Du ønsker at forstå, hvorfor og hvordan din løsning skal løsning skal integrere op mod den fælleskommunale infrastruktur.
  • Du møder dit netværk af nuværende og potentielle nye kunder, som alle har en interesse i en øget anvendelse af infrastrukturen.
  • Du kan påvirke KOMBIT gennem dialog og feedback, som KOMBIT bruger aktivt, når vi forvalter og videreudvikler infrastrukturen.
     

Har du input til programmet?

Programmet er endnu ikke fastlagt. Vi modtager derfor meget gerne dine input til programmet. Notér gerne hvilke udfordringer, vinklinger eller perspektiver i forhold til den fælleskommunale infrastruktur som du ønsker adresseret på dagen. Du kan indsende dine input via denne formular.

Vi forventer at åbne op for tilmelding i løbet af april måned efter påskeferien. Indtil da arbejder vi på at færdiggøre programmet – blandt andet med afsæt i mange af jeres input fra sidste gang.

Ved tilrettelæggelsen af dagen har vi fokus på følgende målgrupper:

Kommunen: it-/digitaliseringschefer, it-/digitaliseringskonsulenter, it-arkitekter, KOMBIT-programledere, infrastrukturejere/-ansvarlige

It-leverandørerne: forretningsansvarlige, product owners, key-account managers, tekniske arkitekter og løsningsarkitekter.

Kontakt

Har du spørgsmål til KDI om Infrastrukturdagen, kan du kontakte os på kdi@kombit.dk

Vi glæder os til at se dig til Kommunernes Data- og Infrastrukturdag 2023.

 

Nyhedsoversigt