Nyt i denne version
Version 2.0 indeholder alle felter, som modtages fra CPR-kontoret inkl. de ovenfor nævnte nye felter AdresseUUID, Delvis værgemål og Delt bopæl.
Beskrivelse
Bemærk, at denne version er under udvikling.
Servicen bygger på et fuld udtræk fra CPR-kontoret dateret 12. maj 2022 samt de ændringer, der er løbet på siden da.
Ændringsudtræk sendes fra CPR-kontoret på hverdage, hvilket betyder, at man som modtager kan forvente at modtage filer fra Serviceplatformen med ændrede persondata dagligt. Der leveres persondata med tilhørende 99 års historik.
Filerne leveres til kommunens fagsystem via fagsystemets SFTP-mappe på Serviceplatformen. For anvendelse af servicen er det derfor en forudsætning, at anvendersystemet er tilknyttet Serviceplatformens SFTP med filudvekslingstypen simpel.
CPR Abonnementet sættes op ved brug af ét eller flere filtre:
- Alder: Med dette filter modtages alle ændringer for personer, som har en alder inden for det angivne aldersinterval - eksempelvis alle personer under 18 år eller alle personer over 65 år.
- Kommunekode: Med dette filter modtages alle ændringer for personer, som er bosat inden for den/de angivne kommunekode(r), herunder tilflyttere.
- CPR-numre: Med dette filter modtages alle ændringer for personer med de angivne CPR-numre.
- Hændelseskoder: Med dette filter modtages alle CPR-data for personer, hvor der er sket ændringer inden for valgte hændelseskode – eksempelvis for alle dødsfald eller navneændringer.
- Ingen filtre: Med dette filter modtages alle ændrede CPR-data for alle personer.
Det er kommunens ansvar at sikre, at der foreligger et sagligt behov for modtagelse af CPR-data for de personer, som er specificeret i ændringsfiltrene. Ligeledes er det kommunens ansvar at sikre, at kommunens fagsystem ikke modtager CPR-data for personer, hvor der ikke længere foreligger et sagligt behov.
Servicen er udstillet med følgende sikkerhedsmodel:
- Certifikat - InnovationContext