Gå til hovedindhold
banner
Nyhed

Tilmeld dig Kommunernes Data- og Infrastrukturdag 2023

Deltag i dialogen om den fælleskommunale infrastruktur, når kommuner, kommunale it-leverandører og KOMBIT mødes på Kommunernes Data- og Infrastrukturdag 2023.

Nu åbner vi op for tilmelding til Kommunernes Data- og Infrastrukturdag 2023, som i år afholdes i Messe C i Fredericia den 1. juni 2023.

Programmet i år byder på spændende og inspirerende oplæg, hvor fokus blandt andet går på øget gevinstrealisering af den fælleskommunale infrastruktur og samarbejde og sammenhænge på tværs. På vanlig vis har du også mulighed for at deltage på "Torvet", hvor du kan netværke med kommuner, leverandører og KOMBIT.


Programmet

Programmet er udarbejdet med afsæt i feedback og erfaringer, som vi gjorde os ved afholdelsen af sidste års Data- og Infrastrukturdag.

  • Som noget nyt gentager vi blandt andet nogle af formiddagens oplæg om eftermiddagen. Det betyder, at du har mulighed for at deltage i to oplæg – ét om formiddagen og ét om eftermiddagen. Det har været et særligt ønske fra mange, som gerne vil deltage i flere oplæg, der blev afholdt i samme tidsrum.
  • Også i år kan du på Torvet  netværke og gå i dialog med KOMBITs produktejere, SAPA/Borgerblikket, Drift og forvaltning (inkl. IBM og KMD), kommunale it-leverandører, KDI-styregruppen, KDI-referencegrupper, SKI og KL.
  • Derudover introducerer vi et nyt koncept, som vi har døbt ”Kort og godt: 10-minutter om infrastrukturen”, der består af seks korte oplæg. Oplæggene afholdes samtidig med og på Torvet og kræver ingen særlig tilmelding – du møder således blot op ved scenen.
  • Endeligt etableres der et arbejdende værksted i relation til ”Værktøjskassen til Infrastrukturen”. Her kan du gøre opmærksom på dine ønsker og behov og dele erfaringer med andre kommuner.

Læs det detaljerede program her.


Tid og sted

MESSE C

Vestre Ringvej 101
DK-7000 Fredericia


Målgruppe

Data- og Infrastrukturdagen er henvendt til følgende målgrupper:

  • Kommunen: it-/digitaliseringschefer, it-/digitaliseringskonsulenter, it-arkitekter, KOMBIT-programledere, infrastrukturejere/-ansvarlige, indkøbsansvarlige.
  • It-leverandøren: forretningsansvarlige, Product Owners, Key Account Managers, tekniske arkitekter og løsningsarkitekter.


Praktisk information

 
  • Prisen er 1500,- DKK pr. deltager.
  • Der er et maksimalt deltagerantal på 300 personer på dagen.
  • Der lukkes for tilmeldinger den 18. maj 2023.
  • Tilmelding er bindende og eventuel afbestilling skal ske skriftligt på mail til kdidage@kombit.dk.
    Du kan frit afbestille din tilmelding frem til den 18. maj. 2023.
     

Nyhedsoversigt