Gå til hovedindhold
Netværksstik
Nyhed

Den fælleskommunale infrastruktur skal gøres klar til OCES3-certifikater

Anvendersystemer skal derfor vente med at skifte til OCES3-certifikater til KDI melder infrastrukturen klar.

[Bemærk: Denne nyhed blev oprindeligt publiceret 18. januar 2023, men er den 2. maj 2023 opdateret med information om Digitaliseringsstyrelsens ændrede tidsplan og henvisning til side med mere information om status og tidsplan for infrastrukturens overgang til OCES3-certifikater.]

Det er i øjeblikket kun dele af den fælleskommunale infrastruktur, der understøtter både OCES2- og OCES3-certifikater. Derfor skal infrastrukturen opgraderes, før anvendersystemer kan udskifte deres OCES2-certifikater med OCES3-certifikater.

KOMBIT og leverandørerne af infrastrukturen er i gang med at koordinere opgraderingsarbejdet.

Anvendersystemer kan udskifte certifikater, når KDI melder klar

Hvis et anvendersystem udskifter egne OCES2-certifikater ”for tidligt” og fx lægger sit OCES3-certifikat ind i Fælleskommunalt Administrationsmodul før opgradering er sket, vil kald til dele af infrastrukturen fejle efterfølgende.

Når opgradering af den fælleskommunale infrastruktur er gennemført, melder KDI infrastrukturen klar, og anvendersystemer vil derefter kunne skifte over til OCES3-certifikater.

Plan for udskiftning af OCES2-certifikater i infrastrukturen

Som omtalt i denne nyhed udskiftes eksisterende OCES2-certifikater i den fælleskommunale infrastruktur med OCES3-certifikater frem mod 30. juni 2023, fordi Digitaliseringsstyrelsen udfaser brugen af OCES2-certifikater [red.: Digitaliseringsstyrelsen har 27. april 2023 meddelt, at dato for udfasning af OCES2-certifikater er ændret til 31. oktober 2023. KOMBIT har for nuværende valgt at fastholde den oprindelige tidsplan og forventer derfor, at den fælleskommunale infrastruktur fuldt ud understøtter OCES3 ved udgangen af juni 2023].

Vi arbejder på en plan for udskiftning af OCES2-certifikaterne i infrastrukturen og forventer at have den klar til publicering på Digitaliseringskataloget inden for nærmeste fremtid [red.: Du finder information om aktuel status og tidsplan for infrastrukturens overgang til OCES3-certifikater på denne side].

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til processen med certifikatskift, er du velkommen til at kontakte os på kdi@kombit.dk.

 

Nyhedsoversigt