Modtag information om den fælleskommunale infrastruktur
Når du anvender den fælleskommunale infrastruktur, er det vigtigt, at du holder dig opdateret. På siden her kan du læse om, hvordan du kan modtage information om infrastrukturen.
KOMBIT og leverandørerne af infrastrukturen sender løbende information ud om servicevinduer, ændringer, varslinger og driftsinformation.
Du har flere muligheder for at modtage information om infrastrukturen direkte i din indbakke – alt efter hvilken type af information, der er relevant for dig.
Information om infrastrukturen og integrationer
I kalenderen på Digitaliseringskataloget kan du se planlagte servicevinduer og events med relation til infrastrukturen. Det er her du kan læse mere om hvad servicevinduerne indeholder og finde tilhørende releasenotes. For events, vil du i kalenderen kunne finde links til at tilmelde dig fx kommende webinarer eller informationsmøder.
Vi udsender også nyheder om infrastrukturen. Det kan fx være nyheder om nye initiativer, ny funktionalitet, nye værktøjer til brug for kommuner og leverandører, eller anden vigtig information.
Og sidst men ikke mindst, er det muligt at tilmelde sig notifikationer om den enkelte integration i infrastrukturen. Notifikationer er små, korte meddelelser om integrationen, som du modtager direkte i din indbakke. Det kan fx være information om, at der er en ændring på vej, at vi varsler udfasning af en gammel version af integrationen eller anden information om brug af integrationen.
Du kan tilmelde dig alle ovenstående informationer her. Og mindst lige så vigtigt – her er det også muligt for dig at administrere, hvad du gerne vil have information om.
Information om servicevinduer og drift
Det er leverandørerne af infrastrukturen, der udsender driftsmeddelelser. Det betyder, at du skal abonnere på driftsmeddelelser et andet sted end i Digitaliseringskataloget.
På driftssiden for den fælleskommunale infrastruktur, kan du se driftsinformation om infrastrukturen. Det gælder både incidents/fejl og servicevinduer.
Hvis du anvender den fælleskommunale infrastruktur, er det derfor vigtigt, at du tilmelder dig driftsinformation her.
Også her er der mulighed for at administrere hvilke dele af infrastrukturen, du gerne vil modtage driftsinformation om. Du kan se hvordan du tilmelder dig som modtager af driftsinformation og tilpasser din tilmelding i denne vejledning.