Gå til hovedindhold
Danmarkskort og plante
Nyhed

Nye brugersystemroller til Fælleskommunalt Klassifikationssystem

I januar 2022 indføres nye brugersystemroller til brugergrænsefladen til Fælleskommunalt Klassifikationssystem.

Brugergrænsefladen til Fælleskommunalt Klassifikationssystem anvendes af kommunale brugere til at arbejde med klassifikationer og sortimenter. Brugersystemrollerne styrer brugernes rettigheder.  

Med de nye brugersystemroller får en kommune bedre mulighed for at differentiere brugeres rettigheder til at redigere kommunens informationer i Fælleskommunalt Klassifikationssystem. De nye brugersystemroller erstatter de nuværende roller.

KLIK-opgave

Alle nuværende brugeres rettigheder bliver påvirket af ændringen. Kommunerne modtager derfor en KLIK-opgave i slutningen af november 2021, der understøtter overgangen til de nye brugersystemroller.

De nye brugersystemroller kan allerede nu tilføjes til en kommunes eksisterende jobfunktionsroller. Ved tidligt at tilføje de nye brugersystemroller, kan kommunen sikre, at eksisterende brugere ikke mister deres adgang til brugergrænsefladen, når de gamle brugersystemroller automatisk deaktiveres i januar 2022.

I sidste afsnit i Vejledning til ibrugtagning af Fælleskommunalt Klassifikationssystems brugergrænseflade er det beskrevet, hvordan de nye brugersystemroller tilføjes til eksisterende jobfunktionsroller.

Ingen ændringer til servicesystemroller

Ændringen i brugersystemroller påvirker ikke kommunens servicesystemroller. Servicesystemrollerne styrer it-løsningers adgang til klassifikationer via system-til-system-integrationen SF1510 Klassifikation.

 

Nyhedsoversigt