Gå til hovedindhold
Kran og altaner på husfacade
Nyhed

På vej med et bedre Fælleskommunalt Administrationsmodul

Vi er påbegyndt arbejdet med en række tiltag, som skal give en bedre brugeroplevelse i Administrationsmodulet – og du kan allerede nu støde på de første tegn på ombygningen.

De indledende forberedelser til en ny version af Fælleskommunalt Administrationsmodul blev rullet på som en del af release SP2022-06.1 tirsdag den 28. juni 2022. Det er første fase i en række af forbedringstiltag, der gradvist vil blive releaset.

Som bruger af Administrationsmodulet, vil du derfor allerede kunne se de første ændringer. Bl.a. kan du nu under Rapportbestilling trække rapporttypen Certifikater. Det er en rapport, der giver dig overblik over din organisations certifikater (hvilket it-system et certifikat er tilknyttet, certifikattype samt gyldig fra- og til-datoer).

Der er dog også nogle synlige ændringer i brugergrænsefladen, som du endnu ikke kan gøre brug af.

Undskyld vi roder

Fordi tiltagene rulles på gradvist, vil du kunne støde på links, menupunkter og andre ”nye” funktioner i Administrationsmodulet, som ikke er aktiveret endnu – fx kan du se et nyt afsnit i venstremenuen, der hedder Integrations Administrator, men som stadig er under opbygning. Du kan også se rapporttypen Services og aftaler med integrationer under Rapportbestilling, selvom der endnu ikke er tilgængelige integrationsdata til denne rapporttype.

Det er desværre en konsekvens af det igangværende arbejde, som er nødvendig for at kunne komme videre med næste fase i ombygningen.

De nuværende funktioner og arbejdsgange i Administrationsmodulet er ikke blevet ændret og de virker derfor som hidtil.

Følg med i ombygningen

Du vil kunne følge med i arbejdet med forbedring af Fælleskommunalt Administrationsmodul i Digitaliseringskataloget og i de nyheder, vi vil sende ud i takt med at arbejdet skrider frem.

Du kan også høre mere om forbedringerne ved Kommunernes Data- og Infrastrukturdag 30. august 2022, hvor vi i oplægget "Fælleskommunalt Administrationsmodul – hvad er på vej?" giver en tur rundt på byggepladsen.

 

Nyhedsoversigt