Gå til hovedindhold
Computer
Nyhed

Skal din løsning også på den fælleskommunale infrastruktur?

Med Infrastrukturens Onboardingsprogram får du gennem et skræddersyet trin-for-trin forløb hjælp til at koble din løsning på den fælleskommunale infrastruktur.

Infrastrukturens Onboardingsprogram

Investeringen i en fælleskommunal infrastruktur har været afgørende for, at kommunerne kan få adgang til data ét samlet sted via standardiserede integrationer, og som kan genanvendes på tværs af it-løsninger – det gælder både deres egne data, men også kildedata fra andre myndigheder.

I takt med at der kommer flere anvendere på den fælleskommunale infrastruktur, vokser økosystemet også. Dermed optimeres kommunernes investering i infrastrukturen, og den bliver mere attraktiv for nye leverandører. Til at understøtte værdiskabelsen har KOMBIT etableret Infrastrukturens Onboardingsprogram, som hjælper kommunale fagsystemsleverandører med at koble på infrastrukturen.

Programmet bygger på et trin-for-trin koncept, som er med til at sikre, at du kommer godt i gang og i mål med din integration. I introduktionsfolderen, som du finder i boksen herunder, kan du læse mere om hvordan programmet fungerer i praksis.

Introduktionsfolder: Infrastrukturens Onboardingsprogram

Introduktionsfolderen til Infrastrukturens Onboardingsprogram er henvendt til dig, som skal deltage i programmet. Andre med interesse for Onboardingsprogrammet kan dog også benytte folderen til viden og information.

I folderen kan du bl.a. læse om hvordan Onboardingsprogrammet fungerer i praksis, en detaljeret kalender, hvor du finder information i Digitaliseringskataloget og meget mere.

Sådan tilmelder du dig

Hvis Onboardingsprogrammet lyder som noget for dig, så har du netop nu mulighed for at tilmelde dig programmets næste forløb, som starter op medio januar 2022.

Hvis du ikke på forhånd kender til hvilke integrationer, den fælleskommunale infrastruktur tilbyder, kan du med fordel benytte Digitaliseringskataloget til at skabe overblik over de data- og funktionsintegrationer, som kunne være relevante i din løsning. Du finder integrationerne her.

Når du har fået overblikket på plads, kan du herefter tilmelde dig Infrastrukturens Onboardingsprogram her.

For at kunne tilmelde dig, forudsætter det, at du er i dialog med en kommune om brugen af jeres løsning. Det er dog muligt at deltage i den indledende del af programmet, selvom du endnu ikke har en aftale på plads.

Det er vigtigt, at du undervejs får etableret et samarbejde med en pilotkommune, da du i samarbejde med pilotkommunen skal kvalitetssikre at jeres integration lever op til den forventede anvendelse af den fælleskommunale infrastruktur.

Læs mere om klarmelding af integrationer her.

Fundament for fremtidens digitale kommune

Den fælleskommunale infrastruktur er med til at skabe fundamentet for fremtidens digitale kommune. Gennem standardiserede integrationer tilbyder den fælleskommunale infrastruktur kommunale fagsystemsleverandører én samlet adgang til fælles data og funktioner.

Integrationerne er baseret på fælles standarder, hvilket muliggør at integrationerne kan kommunikere sammen og samtidig genanvendes på tværs af fagsystemer til gavn for medarbejdere, borgere og virksomheder, som vil opleve mere sammenhæng i mødet med kommunen.

Fordelen ved at koble på den fælleskommunale infrastruktur er mange. I vores cases om den fælleskommunale infrastruktur finder du inspiration fra andre kommuner og kommunale fagsystemsleverandører, om hvordan de har fået værdi af infrastrukturen.

Kontakt

Har du spørgsmål til Infrastrukturens Onboardingsprogram kan du kontakte KOMBIT på onboarding@kombit.dk

Nyhedsoversigt