Test med pilotkommune
Et samarbejde med en pilotkommune er en god idé når du skal udføre accepttest
Med den nye SKI 02.19-rammeaftale fra 2023 behøver du ikke længere end pilotkommunes hjælp, når du skal gennem accepttest. Det er dog stadigvæk en god idé at alliere sig med en pilotkommune, når du skal udføre tests, hvis du ikke er velbevandret i den fælleskommunale infrastruktur. Korsbæk Kommune, der er en fiktiv kommune tilgængelig for alle, kan du udvikle, gennemteste og forfine dit produkt inden du eventuelt tager kontakt til en kommune.
Hvordan forløber et samarbejde med en pilotkommune typisk?
Et forløb finder typisk sted ved at du som leverandør retter henvendelse til en kommune, som du tænker kunne have en interesse i det produkt du ønsker at lancere. Hvis kommunen kan se en gevinst ved samarbejdet takker de typisk ja til dit forslag, og jeres samarbejde kan gå i gang. Kommunens tid og ressourcer er normalvis begrænsede, og vi anbefaler derfor at du forud for det indgående møde har en prototype klar, da det typisk gør det lettere at sælge din idé. Til dette formål anbefaler vi testplatformen Korsbæk Kommune.
Når du og din pilotkommune har indgået en samarbejdsaftale, så kan du bestille serviceaftaler via administrationsmodulet. Disse skal godkendes af pilotkommunen, der allerede er oprettet på KOMBITs eksterne testmiljø, ExtTest.
Omkostninger
Visse ydelser vil være forbundet med omkostninger, der normalt bliver dækket af kommunen men som skal betales af leverandøren selv. Det er op til dig som leverandør, at forhandle og aftale disse med pilotkommunen.