Gå til hovedindhold
grafisk billede

Personoplysninger

Et CPR-nummer fungerer som en central nøgle i mange it-systemer. Med adgang til et CPR-nummer, kan en medarbejder hurtigt hente relevante oplysninger om en borger, fx navn, adresse, civilstatus, børn og forældre.

Den fælleskommunale infrastruktur understøtter adgang til CPR-data gennem en lokal kopi, kaldet CPR-replika. 

CPR-replika gør det muligt at hente både aktuelle og historiske personoplysninger, herunder tidligere adresser og CPR-numre. Derudover kan følsomme data som adressebeskyttelse og folkekirketilknytning også tilgås. 

CPR-replika opdateres alle hverdage med data fra CPR-kontoret i løbet af natten, typisk inden kl. 02:00.

CPR-integrationer til forskellige forretningsbehov

Via infrastrukturen kan it-systemer få adgang til forskellige ”grupperinger” af CPR-data, som udstilles i integrationer. 

Integrationerne afspejler forskellige forretningsbehov og typer af CPR-data. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilke data, der er nødvendige for det enkelte it-system og den konkrete opgave, der skal løses i it-systemet, samt hvordan data håndteres efterfølgende.

Her er opstillet fem gængse forretningsvendte scenarier for hvordan et it-system kan hente CPR-data:

ForretningsscenarieInputOutputAnbefalet integration
Et simpelt opslagEt CPR-nummer

Aktuelle eller historiske data om borger (navn, adresse, status, børn, forældre og civilstand). 

Data stammer fra CPR-replika.

SF1525 Persondata Samling Hent

(SF1520 CPR replika opslag kan også benyttes)

En søgningNavn og adresse (CPR-nummer er ukendt)

En liste med CPR-nr. og navne. 

Data stammer fra CPR-replika.

SF1520 CPR replika opslag 
- Kan med fordel benyttes til opslag, hvis man også skal lave en søgning
Et abonnementTypisk et CPR-nummer, men kan også være adresse eller en hel kommune

Aktuelle CPR-oplysninger på borger, hvis der har været ændringer. 

Data stammer fra CPR-replika.

SF1320_A CPR - Hændelser eller

SF6002 CPR Abonnement (starter med at lave en liste med de berørte borgere)

En listeEt CPR-nummer, en adresse eller en hel kommune

En fastlængde-fil med navn og adresse på berørte borgere. 

Data stammer fra CPR-replika.

SF6002 CPR Abonnement
- Teknisk set opretter man et abonnement, der nedlægges efterfølgende

Et direkte opslag

(Kun relevant, hvis der er behov for data, der er under 12 timer gamle)

Et CPR-nummerAktuelle data om borger direkte fra CPR-registret.SF6004 CPR Service 
OBS: Brug af SF6004 er ikke dækket af kommunernes betaling for infrastrukturen. Der afregnes i stedet særskilt og direkte med den enkelte kommune (ca. 11 øre pr. kald)

Hvis du ikke kan få løst dit behov for CPR-data ud fra en af ovenstående scenarier, er du velkommen til at kontakte KOMBIT, FKI@kombit.dk. 

Der findes også andre integrationer, der er meget specifikke og oprettet til specielle behov. Disse er dog lukket for tilgang, og forventes udfaset løbende.

I arket ”CPR-data og udstilling i integrationer” findes en komplet liste over alle de CPR-felter, der bliver hentet data fra, og hvordan de er mappet op i integrationerne i infrastrukturen.

Logning

KOMBIT logger hvilket it-system, der kalder, men ikke hvilken specifik bruger, der kalder. Det er altså det it-system, der kalder, der selv skal logge hvilke brugere, der har kaldt, og hvad der bliver forespurgt på.

Ændringer i CPR-services

CPR-kontoret tilpasser løbende deres CPR-services, så de lever op til omverdenens krav, og KOMBIT vil ligeledes implementere disse ændringer i infrastrukturens CPR-services over tid.

For at gøre det lettere at indarbejde ændringer, anbefaler KOMBIT, at dit it-system har en dynamisk kobling til CPR-services i infrastrukturen. På den måde kan dit it-system umiddelbart reagere korrekt på en ændring, og du vil derfor skulle foretage så få ændringer som muligt i it-systemet, når der sker ændringer i en udstillet CPR-service. Det vil fx være uhensigtsmæssigt at lave en statisk binding i dit it-system til datafelters rækkefølge eller til antallet af datafelter i en service, da disse kan ændre sig.

Hyppige spørgsmål om CPR

Et administrativt CPR-nummer er et almindeligt personnummer, som oprettes til brug for offentlige myndigheders administrative sagsbehandling.

Hvis du ikke skal bopælsregistreres i CPR, kan du få tildelt et administrativt CPR-nummer til brug for:

  • Betaling af skat (tildeles af SKAT)
  • Inddragelse under ATP (tildeles af ATP)
  • Personregistrering i kirkebogen ved f.eks. fødsel eller ved dåb i Folkekirken her i landet (tildeles af sognet)
  • Udstedelse af særlige opholdstilladelser (tildeles af STAR)
  • Registrering af diplomater i Udenrigsministeriets Protokol efter Udlændingelovens §47, stk. 1. (tildeles af Udenrigsministeriet)

Et adressenavn er et navn, der er tilrettet, så det passer til 34 tegn.

Det har ikke noget med ens adresse at gøre.

Infrastrukturens CPR-replika bliver opdateret på hverdage, én gang i døgnet. Det sker i løbet af natten, typisk inden kl. 02:00.

Data, der bliver skrevet ind sent fredag aften (efter kl. 18:00), er således først tilgængelige i CPR-replika natten mellem efterfølgende mandag og tirsdag..

Også kaldet lejlighedsnummer fx ”th" eller ”14k”. Formatet består af indtil fire tegn. Tegnene kan være de små bogstaver a til z, cifrene 0-9 og bindestreg.

Der er ikke valideringskontrol ved indtastning, så formatet er næsten frit, og der er set dørnumre, hvor det starter med ”-” eller der er sat foranstillede nuller ind fx ”0004” eller ”-5” og ”/08k”.

Indtil nu er borgere uden CPR-nummer blevet tildelt et ikke-unikt erstatnings-CPR-nummer, som kun har været gældende for hver enkelt behandling på et hospital eller hos en læge. På den måde har den enkelte borger kunnet have flere forskellige erstatnings-CPR-numre, afhængig af hvor mange gange vedkommende har været i kontakt med sundhedsvæsenet.

Da hver region i dag har sit eget set-up for udstedelse af erstatnings-CPR-numre, betyder det også, at det samme nummer kan være tildelt forskellige personer, og at det derfor ikke har kunnet bruges til unik identifikation af borgeren i tværgående systemer.

Et fiktivt CPR-nummer anvendes ofte til udenlandske lønmodtagere, der hverken har dansk adresse eller dansk CPR-nummer. 

Fiktive CPR-numre er konstrueret ved at addere/lægge ”6” til 1. ciffer i fødselsdagen i henhold til vejledning fra CPR. Er man fx født den 22., bliver det således til 82 i det fiktive CPR-nummer.

Vær opmærksom på, at et fiktivt CPR-nummer ikke må deles/forlade ens it-system.

Kommunekode er egentlig kun tre tal, men i praksis bliver der brugt fire. Det betyder, der bliver tilføjet et "0" foran.

Dermed bliver kommunekode lige med myndighedskode.

Et PersonID knyttes til et personnummer. Hvis et personnummer ændres, bevares samme PersonID. Der kan således være mere end ét personnummer knyttet til samme PersonID. Format: UUID/c6db48f3-f834-4776-b6fe-03127e3ec1b2.

En person, der samtidig er tildelt mere end ét personnummer, er således også registreret med mere end ét PersonID. Hvis det konstateres, og et personnummer nedlægges og knyttes sammen med gældende personnummer, bevarer det historiske personnummer fortsat samme PersonID, ligesom det gældende personnummer bevarer samme PersonID. PersonID må ikke videregives til private.

"PNRGAELD" bruges når en person har skiftet CPR-nummer, og man ved en brug af det tidligere CPR-nummer, laver en reference til det seneste/gældende CPR-nummer.

I SOLR (SF1520) er brugt søgestrengen ”gaeldendePersonnumme” , selvom det sådan set har en anden betydning i CPR-sammenhæng. Da integrationen blev udviklet, blev PNRGAELD nemlig opfattet som at det stod for det gældende CPR-nummer, hvilket det også gør, men altså kun, hvis man har et tidligere CPR-nummer.

SOLR er en søgeplatform, hvor indholdet er indekseret.

Du skal være opmærksom på, at ved søgninger med en bindestreg ( - ) fortolker SOLR det som ”ignorer resten af søgestrengen”. Dette kan omgås ved at indsætte en omvendt skråstreg ( \ ) før bindestregen, altså: \-.

START/SLUT_DT-PERSON siger ikke noget om personen, men om CPR-nummeret. START_DT-PERSON bør være datoen på det nye personnummer og SLUT_DT-PERSON på det gamle personnummer.

START_DT-PERSON er dog et "legacy-felt", og kan være usikkert at anvende i praksis, idet feltet ikke er blevet ajourført 100 %. Ældre data er derfor ikke nødvendigvis korrekte. Det kan således ikke anbefales at anvende datoen for gamle datoer (før 1996).

23. september 1991 blev CPR overført til et nyt it-system. De felter, der var registreret i CPR uden angivelse af dato, fik alle tildelt datoen 23. september 1991 og en usikkerhedsmarkering.

Et af de disse felter var statsborgerskab. Alle personer, der den 23. september 1991 var danske statsborgere, har fået datoen markeret som usikker og angivet som den 23. september 1991.

STATUSHAENSTART vil blive sat når personen ændrer status, fx fra 01 til 30. STATUSHAENSTART bliver kun udfyldt når man ændrer status. Det betyder, at der ikke bliver sat en STATUSHAENSTART ved fødsler og nye CPR-numre (status: 01, 03, 05 og 07).

STATUSHAENSTART kan blive sat bagud i tid. Hvis man forsvinder 1. september og det først bliver registreret den 7. september, så vil STATUSHAENSTART blive sat til den 1. september, men hændelsen vil først komme 7. september, hvor det bliver registreret. Ved usikkerhed omkring en ”Civistandsvirkningsdato” kan fødselsdato blive sat som virkningsdato.

Alle Udlændingesager har et Udlændingenummer, som er unikt for den enkelte person.

Udlændingenummeret er en del af Udlændingestyrelsens sagssystem og kan ikke knyttes til et CPR-nummer, fordi de personer, der får tildelt en opholdstilladelse, i de fleste tilfælde ikke har haft bopæl i Danmark.

Udlændingenummeret består af en landekode (de første tre cifre) efterfulgt af seks cifre (fortløbende numre) samt et personligt løbenummer (pln) på tre cifre.

Efter 23. uge bliver barnet registreret i CPR med et administrativt personnummer (Status=20).

Dødfødt før uge 23 anses juridisk for en abort, og der er ikke nogen registrering i CPR.

Der tildeles automatisk forældremyndighed til moderen, hvis hun har et CPR-nummer. Der tildeles ligeledes automatisk forældremyndighed til faderen, hvis han er gift med moderen. Der bliver ikke sendt en P40-hændelse ud, når tildelinger er sket automatisk.

Ved aftjening af værnepligt bruges feltet "Supplerende adresser", og her bliver adressen opmærket med * Forsvaret. 

"Supplerende adresse" bliver også brugt af Statsudsendte og deres familiemedlemmer, samt ved frivillig registrering af udlandsophold under 6 måneder.

Hvis begge forældre dør, bestemmer Familieretshuset eller Familieretten, hvem der skal have forældremyndighed over barnet fremover.

Man er fortsat registreret med "Mor" og "Far".

Hvis et barn bliver adopteret af nye forældre, som dermed får forældremyndighed over barnet, bliver "Mor"- og "Far"-oplysninger opdateret med CPR-numre på de nye forældre.

Der er ikke historik på feltet Mor/Far-oplysninger, men i datofeltet “MOR_DT” og "FAR_DT" vil hændelsesdatoen indgå.

Datakvaliteten er Ikke så god ved indberetning af nye forældre.

Man kan have et værgemål, hvis man er over 18 år.