Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at modtage beskeder om forretningshændelser, som er relevante for sagsbehandling i it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Denne integration har erstattet SF1460_A, SF1460_B og SF1460_D.
Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at afsende en besked om en forretningshændelse, som kan være relevant for andre it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Med integrationen kan anvendere hente opdaterede fælleskommunale klassifikationssystemer, fx KLE og kontoplanen. Integrationen leverer også klassifikationsbegrebernes UUID'er, som skal anvendes ifm. dataudveksling i den fælleskommunale infrastruktur.
Anvendere kan også ind- og udlæse kommunens egne klassifikationssystemer og eventuelle egne udvidelser af fælleskommunale klassifikationssystemer.
Integrationen giver den kommunale fagløsning Ydelsesrefusion (YR) mulighed for rutinemæssigt at overføre et på forhånd aftalt datasæt vedrørende refusionsberegninger til Styrelsen for Arbejdmarked og Rekruttering (STAR).
Integrationen understøtter kun, at YR kan anvende integrationen.
Integrationen gør det muligt for fælleskommunale it-systemer at kunne overføre logningsinformation til Serviceplatformen, således at krav til ens logning for fælleskommunale it-systemer kan indfries.
Desuden kan informationen anvendes til sporbarhed, kontrol af SLA-krav, fejlfinding og opfyldelse af lovmæssige krav og lignende.
Med integrationen kan kommunale it-løsninger aflevere revisionslog i et ensartet format til den fælleskommunale infrastruktur, hvorfra hver kommune kan hente egne revisionlogs til videre bearbejdelse.
Fordelingskomponenten sikrer juridisk overdragelse af data mellem systemer inden for en myndighed eller mellem myndigheder med accept af modtager. Overdragelsen skal have et forretningsmæssigt formål.
En myndighed defineres her som de myndigheder, der har adgang til at anvende Serviceplatformen.