Integrationen giver mulighed for at abonnere på ændringer i pensionisters kommunale pensionssag. Oplysningerne sendes fra det kommunale pensionssystem.
Formålet med integrationen er at vedligeholde en kopi af pensionisters tildelte helbredsprocent i det Centrale TilskudsRegister (CTR). Dette register benyttes bl.a. når en pensionist ved indkøb af medicin på apoteket får kommunalt tilskud i henhold til den beregnede helbredsprocent.
Oplysninger om pensionisters helbredsprocent stammer fra det kommunale pensionssystem.
Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at modtage beskeder om forretningshændelser, som er relevante for sagsbehandling i it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Denne integration har erstattet SF1460_A, SF1460_B og SF1460_D.
Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at afsende en besked om en forretningshændelse, som kan være relevant for andre it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Med integrationen kan anvendere hente opdaterede fælleskommunale klassifikationssystemer, fx KLE og kontoplanen. Integrationen leverer også klassifikationsbegrebernes UUID'er, som skal anvendes ifm. dataudveksling i den fælleskommunale infrastruktur.
Anvendere kan også ind- og udlæse kommunens egne klassifikationssystemer og eventuelle egne udvidelser af fælleskommunale klassifikationssystemer.
Integrationen gør det muligt for fælleskommunale it-systemer at kunne overføre logningsinformation til Serviceplatformen, således at krav til ens logning for fælleskommunale it-systemer kan indfries.
Desuden kan informationen anvendes til sporbarhed, kontrol af SLA-krav, fejlfinding og opfyldelse af lovmæssige krav og lignende.
Med integrationen kan kommunale it-løsninger aflevere revisionslog i et ensartet format til den fælleskommunale infrastruktur, hvorfra hver kommune kan hente egne revisionlogs til videre bearbejdelse.
Integrationen giver mulighed for, at UDK kan overføre oplysninger om pensionsudbetalinger til det kommunale ydelsessystem (KY). UDK overfører udbetalinger til kommunerne, når kommunen administrerer hele eller dele af pensionen for pensionisten.
Det kommunale ydelsessystem registrerer oplysningerne på den enkelte administrationssag, så kommunen kan varetage opgaven med at administrere pensionistens økonomi.