Formålet med integrationen er at vedligeholde en kopi af pensionisters tildelte helbredsprocent i det Centrale TilskudsRegister (CTR). Dette register benyttes bl.a. når en pensionist ved indkøb af medicin på apoteket får kommunalt tilskud i henhold til den beregnede helbredsprocent.
Oplysninger om pensionisters helbredsprocent stammer fra det kommunale pensionssystem.
Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at modtage beskeder om forretningshændelser, som er relevante for sagsbehandling i it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Denne integration har erstattet SF1460_A, SF1460_B og SF1460_D.
Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at afsende en besked om en forretningshændelse, som kan være relevant for andre it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Med integrationen kan anvendere hente opdaterede fælleskommunale klassifikationssystemer, fx KLE og kontoplanen. Integrationen leverer også klassifikationsbegrebernes UUID'er, som skal anvendes ifm. dataudveksling i den fælleskommunale infrastruktur.
Anvendere kan også ind- og udlæse kommunens egne klassifikationssystemer og eventuelle egne udvidelser af fælleskommunale klassifikationssystemer.
Integrationen giver kommunale fagløsninger mulighed for at levere finansposteringer til kommunens bogføringssystem. En typisk anvendelse er, at fagløsningen har udstedt en ordre på at få foretaget en udbetaling via NemKonto, hvorefter fagløsningen sender finansposteringerne – dvs. bogføringsgrundlaget – for udbetalingen til bogføringssystemet.