Integrationen giver adgang til SKATs Digitale Udstillingsplatform, DUPLA. Til brug for sagsbehandling af sygedagpenge, kommunale ydelser og social pension, er der behov for træk på SKATs informationer om den/de relevante borgere.
Integrationen tilgængeliggør adviser om borgeres sygehusophold fra de regionale sygehuse til kommunale fagløsninger. Disse adviser er vigtige i den kommunale sagsbehandling, fx fordi en indlæggelse eller en udskrivning kan have betydning for stop eller start af kommunale ydelser.
Integrationen giver mulighed for at abonnere på ændringer i pensionisters kommunale pensionssag. Oplysningerne sendes fra det kommunale pensionssystem.
Formålet med integrationen er at vedligeholde en kopi af pensionisters tildelte helbredsprocent i det Centrale TilskudsRegister (CTR). Dette register benyttes bl.a. når en pensionist ved indkøb af medicin på apoteket får kommunalt tilskud i henhold til den beregnede helbredsprocent.
Oplysninger om pensionisters helbredsprocent stammer fra det kommunale pensionssystem.