Formålet med integrationen er at vedligeholde en kopi af pensionisters tildelte helbredsprocent i det Centrale TilskudsRegister (CTR). Dette register benyttes bl.a. når en pensionist ved indkøb af medicin på apoteket får kommunalt tilskud i henhold til den beregnede helbredsprocent.
Oplysninger om pensionisters helbredsprocent stammer fra det kommunale pensionssystem.
Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at modtage beskeder om forretningshændelser, som er relevante for sagsbehandling i it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Denne integration har erstattet SF1460_A, SF1460_B og SF1460_D.
Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at afsende en besked om en forretningshændelse, som kan være relevant for andre it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Integrationen giver kommunale fagsystemer mulighed for at aflevere til og vedligeholde overordnede oplysninger og metadata vedrørende bevilgede ydelser og økonomiske effektueringer (udbetalinger) i Ydelsesindekset, så de kan udveksles med øvrige fagsystemer og overbliksløsninger, som fx løsningerne SAPA og Borgerblikket.
Integrationen udstiller funktionalitet til at hente oplysninger om bevilgede og udbetalte ydelser inden for egen sektor. Det kan være Udbetaling Danmark (UDK), der henter oplysninger om ydelser bevilget eller udbetalt af UDK, eller det kan være en kommune, der henter oplysninger om kommunale ydelser.
Integrationen udstiller effektive søgemuligheder i Ydelsesindekset og vil erstatte operationen 'Fremsøg' i integrationen SF1490 Ydelsesindeks.