Formålet med integrationen er at tilvejebringe oplysninger om en persons feriepengesaldo samt udbetalte feriepenge. Kommunerne kan herefter fastslå om en persons feriepengesaldo og udbetalte feriepenge har indflydelse på beregningen af borgerens ydelser.
Integrationen tilvejebringer oplysninger om udbetalte feriepenge for borgere til kommunale fagløsninger. Disse ferieoplysninger er vigtige i den kommunale sagsbehandling, fordi udbetalingerne kan påvirke de tildelte ydelser.
ATP leverer oplysninger om ferieafholdelse på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Integrationen giver mulighed for at abonnere på ændringer i pensionisters kommunale pensionssag. Oplysningerne sendes fra det kommunale pensionssystem.
Formålet med integrationen er at vedligeholde en kopi af pensionisters tildelte helbredsprocent i det Centrale TilskudsRegister (CTR). Dette register benyttes bl.a. når en pensionist ved indkøb af medicin på apoteket får kommunalt tilskud i henhold til den beregnede helbredsprocent.
Oplysninger om pensionisters helbredsprocent stammer fra det kommunale pensionssystem.
Integration giver kommunale fagsystemer mulighed for at aflevere til og vedligeholde metadata vedrørende sager og dokumenter i Sags- og Dokumentindekset, således at de kan udveksles med øvrige fagsystemer og overbliksløsninger, som fx løsningerne SAPA og Borgerblikket.