Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at modtage beskeder om forretningshændelser, som er relevante for sagsbehandling i it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Denne integration har erstattet SF1460_A, SF1460_B og SF1460_D.
Formålet med integrationen er, at gøre det teknisk muligt at afsende en besked om en forretningshændelse, som kan være relevant for andre it-systemer, der er tilknyttet den fælleskommunale infrastruktur.
Integration giver kommunale fagsystemer mulighed for at aflevere til og vedligeholde metadata vedrørende sager og dokumenter i Sags- og Dokumentindekset, således at de kan udveksles med øvrige fagsystemer og overbliksløsninger, som fx løsningerne SAPA og Borgerblikket.
Integrationen giver kommunale fagsystemer mulighed for at aflevere til og vedligeholde overordnede oplysninger og metadata vedrørende bevilgede ydelser og økonomiske effektueringer (udbetalinger) i Ydelsesindekset, så de kan udveksles med øvrige fagsystemer og overbliksløsninger, som fx løsningerne SAPA og Borgerblikket.
Integrationen giver kommunale fagløsninger mulighed for at levere finansposteringer til kommunens bogføringssystem. En typisk anvendelse er, at fagløsningen har udstedt en ordre på at få foretaget en udbetaling via NemKonto, hvorefter fagløsningen sender finansposteringerne – dvs. bogføringsgrundlaget – for udbetalingen til bogføringssystemet.
Integrationen giver kommunale fagløsninger mulighed for at overdrage fordringer (mellemværende mellem borger og kommune) til det af kommunen valgte debitorsystem. Desuden kan debitorsystemet informere fagløsningen tilbage om indbetalinger og afskrivninger af de pågældende fordringer, samt advisere om statusskifte på debitorkonti i debitorsystemet.
Integrationen sikrer desuden, at debitorsystemet kan videresende fordringer fra kommunens debitorsystem til Gældstyrelsens inddrivelsesløsning PSRM.
Integrationen giver kommunale fagløsninger mulighed for at foretage indbetalinger på egne og andres fordringer (mellemværende mellem borger og kommune) i det af kommunen valgte debitorsystem.
Desuden kan debitorsystemet informere fagløsningen, når der er fordringer, der kan foretages indbetaling på.